Giv din stue et pift med det glamourøse plankebord

De naturlige elementer er blevet meget populære i boligindretningen, og træ er ingen undtagelse. Det er et kæmpe hit at inkorporere træ og gerne forskellige træsorter i hjemmet, men der findes selvfølgelig mange forskellige måder at gøre det på og i forskellige grader.

Sådan bygger du dit eget plankebord

Plankebordet er i særdelshed blevet en sikker vinder i det skandinaviske, moderne hjem. Kontrasten i det rå plankebord og de finere, minimalistiske møbler og andre boliggenstande, er i den grad eftertragtet. Så hvis du gerne vil være med på den skandinaviske boligmode, kan du forsøge at kombinere simple elementer med det rå naturlige look.

De er dog noget pebrede, hvis man skal ud og købe dem. Så alternativt, kan man lave sit eget plankebord, hvis man ikke vil give svimlende summer for det.

Hvis du skal lave dit eget plankebord, skal du starte med at få fat i nogle planker. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Man kan for eksempel tage i et byggemarked, på en byggeplads, en trælast eller lignende.

Når du har fundet dine planker, skal de skæres til, så du får lige præcis den størrelse bord du vil have – det er også en fordel ved at lave det selv, fremfor at købe det fra ny.

Når plankerne er skåret til, skal de slibes lidt med sandpapir eller en rystepudser, så man ikke får splinter. Dernæst skal de sættes sammen. Det kan man gøre ved at skrue en mindre træklods fast nedenunder, så den holder plankerne sammen.

Når selve bordpladen er konstruereret, skal den olieres og lakeres. Man kan få bordolie i flere forskellige farver eller neutral. Det er bedst at oliere og lakere udendørs, da det lugter temmelig kraftigt.

Når bordpladen har fået olie og lak, kan man skrue bordbenene fast på den, og så har man et hjemmelavet plankebord.