Enkle lampeskærme i stof hitter i det moderne hjem
Der findes jo stort set tendenser indenfor alt, når det kommer til boligmode. En af disse er lampeskærme, noget mange måske opfatter som en rimelig simpel ting, der bare skal fungere, så man ikke bliver blændet af lyset fra lampens pære.
Men følger man lidt med i boligmoden, så vil der selv her være forskellige trends at følge med i – en lampeskærm er altså ikke bare en lampeskærm.
Som titlen indikerer, er lampeskærme i stof nemlig et af de seneste hit. De findes i mange forskellige former, farver og designs, hvilket giver gode muligheder for at spice sine lamper lidt op.
ILVA har for eksempel nogle meget høje lampeskærme fra mærket Sixty. Lamperne er beklædt med stof i forskellige flotte nuancer, og kan erhverves for den nette sum af 129 kroner. Der findes også lampeskærme med mere fylde, hvor stoffet ligesom laver nogle folder, hvilket ser rigtig fint ud og hyggeligt ud.
Sådan rengøres lampeskærme i stof
Alle lampeskærme blive støvet. Det er simpelthen ikke til at undgå, men nogle har måske tendens til at tro, at blanke lampeskærme i metal eller plastik er nemmere at holde, da man bare kan tørre dem af med en fugtig klud eller støvkost, når de skal rengøres.
Men det er faktisk også utrolig nemt at rengøre lampeskærme i stof, da det eneste det kræver, er en fnugrulle. Dette er noget, de fleste ligger inde med i forvejen. Derudover er det også en nem og effektiv løsning, der rengører lampeskærme i stof på et split sekund.
Fnugrullen køres let henover stoffet, så eventuel snavs ikke tværes ud og sætter sig fast i lampeskærmen. Af samme årsag er det en god idé at skifte fnugrullens papir et par gange afhængig af lampeskærmens størrelse.