Indretning af dagligstuen
Her kommer der inspiration og forslag til at få bedst udnyttelse af sin dagligstue, idet der jo som bekendt findes utallige måder at indrette sin stue på. Det er en stor beslutning at indkøbe det rette inventar og møblement til stuen, så derfor bør man starte med at sætte et loft for budgettet, så man ved, hvad der er til rådighed.
Man kan vælge en billig løsning med ukendte møbelproducenter i en standardkvalitet, eller man kan vælge en dyrere løsning med kendte møbelproducenter og eventuelt designer møbler, hvor man anvender solide og gedigne materialer, der kan holde i mange år. Hvis man kender sine interesser og stilarter, så bør man holde sig udelukkende til kendte kvalitetsmærker, som både er en god investering men samtidigt kan holde i mere end en menneskealder.
Gode råd om indretning af stuen
Møblementet er ikke afgørende for den valgte stil i stuen, idet farvevalget betyder temmelig meget, og derfor bør man omhyggeligt kombinere farverne i stuen, så de passer sammen på en harmonisk måde. Man bør starte med maling af lofter og vægge, der står for baggrunden i stuen, og man kan roligt kombinere de klassiske farver hvid, sort og grå, men man kan også tilføje en mere fantasifuld farve, som helst bør passe til det valgte tema.
Man bør nemlig vælge et passende tema til stuen, før man køber sine møbler, og temaet og stilretningen kan naturligvis indeholde rigtig mange muligheder, og man bør holde sig til ét grundlæggende tema som for eksempel disse muligheder:
- Traditionel stil
- Moderne stil
- Geometrisk stil
- Abstrakt stil
- Hyggelig stil
- Praktisk og funktionel stil
Uanset stilart bør man kende til størrelsen af stuen, så man bør anskaffe sig et møblement af passende størrelse, så stuen hverken kommer til at virke tom eller overfyldt. De fleste har en separat stue eller en stue kombineret med køkkenet, og i stuen skal der dels være en Tv-krog med sofa og sofabordsarrangement og eventuelle lænestole samt et spisebord med tilhørende spisebordsstole. De fleste har også behov for hylder og reoler til ting og sager, og det kan eventuelt kombineres med vitrineskabe, reoler og kommoder, der kan placeres langs de bare vægge, så man får mest muligt gulvplads.
Omdrejningspunkter i stuen
Naturligt indretter vi stuen ud fra nogle omdrejningspunkter, som ofte er de mest fokuserede elementer, der beholder sin faste position i stuen. Fjernsyn og sofa kan ofte kun placeres et sted, så de er et oplagt opdrejningspunkt, og har man pejs eller brændeovn, så vil de også være naturlige omdrejningspunkter på samme måde som en kogeø til adskillelse i et køkkenalrum med adgang til stuen. Et stort panoramavindue kan også være et omdrejningspunkt i stuen, da dette måske er fokus i rummet.
Med strategiske belysningskilder kan man fokusere på bestemte genstande, således man kan opbygge nye omdrejningspunkter men også hyggekroge ved anvendelse af brugskunst og inventar som vaser, borde, lamper, billeder og andre former for inventargenstande. Et afgrænset gulvtæppe i stuen kan også trække fokus til sig, især hvis man placerer et bord med stole på tæppet.